Kære patienter.

 

Vi har besluttet os for at lave om på bookingssystemet og dagsstrukturen i vores lægeklinik, da vi gennem længere tid har været ramt af overvældende travlhed og alt for lange ventetider. 

 

Det betyder følgende:

* fra 1. maj kan man, som udgangspunkt, få en lægetid samme dag, forudsat man ringer inden kl 10.00 (tid-samme-dag-koncept)

* man skal fortsat bestille tider ved sekretæren til attester, årskontroller, forebyggende undersøgelser (dvs graviditetsundersøgelser og børneundersøgelser og celleskrab), spiralanlæggelse, p-pillekontrol og samtaler.

* alle tider hos sygeplejersken til bl.a. blodprøver skal fortsat bookes som tidligere.

* i en kortere overgangsperiode kan vi desværre ikke tilbyde e-booking af tider. Det kommer selvfølgelig igen. 

* i tidsrummet fra kl 8.00 til 8.45 vil der være bedre lægedækning på telefonen og fra 8.45 tager sekretærerne over indtil kl 12.00.

 

Det giver altid røre, når man laver om på systemer, men vi håber, at alle bliver glade for det og at I i overgangsperioden vil have tålmodighed med os :-)